Mistillid til establishment

Er danskerne lige så utilfredse med samfundstoppen som borgerne i andre lande? Og hvad er de egentlig utilfredse med? Spørgsmålene endevendes i Tryghedsmåling 2017, der har stillet 6.000 danskere en lang række nærgående spørgsmål om deres syn på ledere i politik, erhvervs- og organisationsliv. Undersøgelsen afdækker desuden befolkningens utryghed og bekymring på en lang række områder – fra at miste arbejdsevnen til internationale flygtningeproblemer. Undersøgelsen er gennemført for TrygFonden i samarbejde med dansk politologis nestor professor Jørgen Goul Andersen og fondens forskningschef Anders Hede. Det er den 8. publikation i serien siden 2004, og efterhånden én af de rigeste kilder til viden om udviklingen i befolkningens holdninger og hverdagsliv.

Se Tryghedsmåling 2017