Eksplosive EU

15 mio. EU-borgere arbejder i et andet EU-land end deres eget – og 80. mio. håber at komme til det på et tidspunkt. Det gør EU's regler om arbejdskraftens fri bevægelighed til et varmt emne, både i og mellem EU-landene. I spillet Europe at Work skal mellem 65 og 250 unge blive enige om et kompromis i løbet af en skoledag, samtidig med at de lærer EU's kompromismaskine at kende. Spillet bygger på en webplatform, der gradvis klæder eleverne på til at håndtere de højeksplosive emner bevidst og med delikatesse. Spillet udvikles af Dansk Kommunikation i samarbejde med bl.a. Leibniz Universitet i Hannover, en hollandsk fond og de danske samfundsfagslæreres forlag, Columbus. Det er finansieret af Erasmus+ programmet og har dansk premiere i oktober og i Tyskland og Holland i 2020.