Projekt Respekt

Projekt RESPEKT bygger på et projektoplæg fra Dansk Kommunikation. Projektet udføres i et samarbejde med Metafor og Dansk Institut for Menneskerettigheder, der står for projektledelse og fundraising. Projektet har fra starten været genstand for betydelig og positiv interesse fra fremtrædende universitetsforskere med baggrund i jura,pædagogik, antropologi, filosofi og statskundskab.

Meningen med projektet er at stimulere en normdannelsesproces, der bidrager til frie udfoldelsesmuligheder for og fredeligt samliv imellem forskellige kulturer inden for rammerne af dansk folkestyre.

Det skal ske ved at afdække det uformelle norm- og værdisæt, der knytter sig til medborgerskab og personlig frihed og ved at lette forståelse, diskussion og kritisk tilegnelse af disse normer igennem udvikling af avancerede oplysningsaktiviteter og undervisningsmaterialer.

Projektets faser

  1. Projektets første fase er et grundstudie i uformelle normer. Det tilrettelægges som et tværfagligt forskningsprojekt, forankret i blandt andet medborgerskabsteori, teorier om normdannelse og aktuel empirisk forskning.
  2. Anden fase er afviklingen af en folkehøring, hvor formulering af relevante normer afprøves i en repræsentativ forsamling (se mere om folkehøringer under Produkter på dette site).
  3. Tredje del omfatter oplysningsaktiviteter med et bredt folkeligt sigte og tilrettelægges inden for rammerne af Institut for Menneskerettigheders udstillings- og læringscenter 'Humanitarium'.
  4. Fjerde fase rummer udvikling af undervisningsværktøjer, der kan anvendes i grund- og ungdomsuddannelserne samt på lærerseminarierne.

Det handler om integration

Begrundelsen for projektet findes i behovet for en middelvej imellem kravet om normativ ensretning og normativt anarki på integrationsområdet – svarende til de to yderpunkter i integrationsdebatten; assimilation og segregering.

Det moderne samfund er sig i stigende grad bevidst, at dets borgere på mange punkter tilhører forskellige kulturer. Selvom kulturer aldrig er statiske, og bl.a. udvikler sig, fordi mennesker med forskellig kulturel baggrund mødes, findes der alligevel forskellige sæt af historiefortællinger, traditioner, udtryksformer og forestillinger om 'det gode liv', som har en plads i Danmarks samfundsliv.

Hvor borgere med forskellig kulturel baggrund er ligestillet i juridisk forstand, er der derimod ikke tale om at samfundet ligestiller alle de kulturer, som det rummer, hverken juridisk eller materielt. De fælles omgangsformer i samfundet kan eksempelvis ikke både være verdslige og styret af en religiøs lov. Man kan ikke sætte rammer for udfoldelse og samspil uden at beslutte, hvilke former for udfoldelse, der skal bedømmes som hhv. positive, negative eller ligefrem utilladelige.

Grundlaget vil i praksis i høj grad være de normer for gensidig forståelse og demokrati osv., der gælder i majoritetskulturen, og som definerer de muligheder og grænser, samfundsmedlemmerne i praksis sætter for hinanden, herunder for borgere af anden etnisk herkomst.

Mange af disse normer udtrykkes dog sjældent direkte og konkret. Udlændinge bliver bedt om, at at erklære deres loyalitet over for grundloven eller demokratiet, selvom grundlovens tekst på mange måder er helt forældet og selvom demokrati kan betyde mangt og meget. I andre tilfælde er der tale om at det er yderfløjene i debatten, der forsøger at tage patent på forståelsen af de danske normer.